Vinderprojekt
Thinking Outside the B(l)ox
Handling i stedet for gentænkning: En top-down, bottom-up tilgang kan knytte generationer tættere sammen ved sammensætning af partnerskaber i lokalområdet – og ved at afprøve undtagelser fra den nuværende lovgivning.
Videointroduktion til "Thinking Outside the B(l)ox"
Introduktion
Der kræves radikale løsninger til at tackle udfordringerne på den lange bane: Ensomhed på tværs af generationer, en voksende opsplitning, social ulighed, samt en reduceret kvalitet af og adgang til velfærdsydelser i byområder. Løsninger som tænker uden for de normale rammer og ikke bare bruger de vanlige tilgange. Derfor foreslår vi:
1. En top-down (og bottom-up)-strategi som stiller spørgsmål ved lovgivningen i den almene boligsektor:
Vi fremlægger en strategi som giver boligforeningerne undtagelse fra den nuværende lovgivning. Strategien må tillade projekter hvor boligforeninger udlægger et område til erhvervsmæssig brug; erhverv som borgerne selv kan tage del i. Ydermere må strategien baseres på et bottom-up-koncept hvor boligforeningerne selv ansøger om et pilotprojekt, som så matcher dem med et firma.
2. En metode der gennem konkrete undersøgelser engagerer borgerne her og nu:
Vi fremlægger en metode hvor et pilotprojekt skal omfavne, engagere, og gøre borgerne handlekraftige – samtidig med at vi undersøger og indsamler data om hvordan man kan skabe "Boligområder for generationer." Landsbyggefonden udvælger en række projekter med potentiale til at udvikle fællesskabet, og boligforeningerne søger så om at komme med i projekterne. Projekterne gennemgår løbende en kvantitativ og kvalitativ evaluering der skal skaffe værdifuld viden – som også kan bruges i andre sammenhænge.
3. Et pilotprojekt baseret på matchmaking og forpligtende partnerskab:
Vi fremlægger et specifikt pilotprojekt kaldet "Urban Farming Restaurant," som inkluderer dyrkning af jord i byrummene. Det forpligtende partnerskab betyder at "Urban Farming Restaurant" må drive erhvervsvirksomhed på boligforeningens område (på tagterrasser, pladser, mv.), men samtidig tager ansvar for inklusion af boligforeningens medlemmer, og tilbyder job, gratis fællesspisning, faciliteter til arrangementer, sunde økologiske grøntsager, mv.
Handling i stedet for gentænkning
I årevis er der blevet fremlagt mange planer og strategier og visioner for den almene boligsektor. De har alle haft gode intentioner om at skabe rammer for et bedre liv, også på tværs af generationer. Uheldigvis har mange af strategierne og planerne ikke haft nogen virkning, og lokalområderne kæmper stadig med fysiske, sociale og organisatoriske udfordringer.
Den strategiske planlægning er ofte meget generel og teoretisk af natur, hvilket gør det svært for borgerne at relatere til den: for eksempel det overordnede mål at skabe et "intergenerationelt kvarter." Fordi de ikke kan se hvordan det vil påvirke deres daglige liv. Strategiernes langstrakte og abstrakte perspektiver gør det svært at engagere og motivere både borgere og erhvervsdrivende til at tage del i udviklingen af deres boligområde. Vi vil gerne gøre udviklingen mere tilgængelig og endda håndgribelig for borgerne. Hellere end at gentænke, vil vi gerne skride til konkret handling sammen med borgerne.
Figur 1: Tag handling ud over planlægningskontorene
I stedet for udelukkende at stole på skrivebordsplanlægning af langsigtede strategier, tror vi på aktiv engagering og direkte involvering af fællesskaber. Lad os skabe præcedens for en alternativ tilgang, der er forankret i praktisk anvendelighed, og sikrer at vores handlinger omsættes til håndgribelige resultater og når ud til fællesskaber på en bred skala.
Samvær og brobygning
Boligområdernes sociale dynamikker i dag:
- Folk samles i sociale netværk hvor de kan spejle sig i hinanden (folk med samme socioøkonomiske forhold)
- Når denne slags netværk bliver de dominerende, risikerer man at samfundet splittes op, og at sammenhængskraften svækkes (pga. interessekonflikter, problemer med tillid, stigende utryghed, mv.)
Sociale dynamikker som vi behøver i fremtiden:
- Skabelsen af nye sociale netværk der kan knytte folk med forskellig baggrund tættere sammen (på tværs af sociale og økonomiske forhold, etnicitet, aldersgrupper, mv.)
- Når forskellige grupperinger mødes, skaber de en gensidig forståelse som kan styrke sammenhængskraften (og fremme lighed gennem samarbejde, samvær, kulturel udveksling, mv.)
Så hvordan kan vi bygge bro mellem generationer i byområderne?
- ved at skabe et pilotprojekt som:
- Omfavner forskellige måder at bidrage på
- Engagerer folk med forskelligt udsyn og på forskellige niveauer
- Styrker folk socialt, organisatorisk, miljøbevidsthedsmæssigt, fysisk og økonomisk
Figur 2: Omfavne, engegere og styrke generationer
Brobygning - gennem forskellige bidrag, perspektiver og empowerment, fremmer en følelse af deltagelse og samarbejde.
At skabe meningsfulde møder mellem kulturer og generationer
Social motivation
Enlige og ensomme motiveres af fællesskabet
Miljømæssig motivation
Beboere motiveres af selvforsyning
Fysisk motivation
Beboere bruger de lokale faciliteter som mødested og til forskellige aktiviteter
Organisatorisk motivation
Institutioner, virksomheder og foreninger er fælles om at skabe netværk og samarbejde
Økonomisk motivation
Beboere som bliver ansat i projektet får økonomisk gavn af det.
Figur 3: Krydsende motivationer
Meningsfulde møder uanset motivation: Dyrkelse af et fælles projekt for enkeltpersoner, institutioner og beboere, der fremmer samarbejde og lokalsamfundets engagement.
Det hele handler om at give mennesker lyst til at mødes
Modtagere
- Boligforeningens familier som melder sig til, og køber grøntsager
- B2B: lokale virksomheder, for eksempel en restaurant, der køber grøntsager
- Folk fra andre bydele som besøger haven eller restauranten
Deltagere
- Frivillige: Lokale såvel som folk udefra der deler glæden ved at dyrke grøntsager og arbejde med jorden.
- Håndværkere under uddannelse som involverer sig i specifikke projekter
Medskabere
- Unge som ønsker et job i restauranten
- Nyligt pensionerede der har tid til at pleje haverne
- Jobsøgende ledige
- Folk der i forvejen er aktive i lokalområdet; fodboldklubber, haveforeninger, strikkeklubber, mv.
Figur 4: Medskaberen, deltageren og modtageren
Vores projekt tilbyder en række af muligheder for involvering henvendt til forskellige grupper med varierende engageringsmuligheder som passer til individuelle behov og præferencer.
Hvordan skal strategi og metode skaleres
I vores forslag vil Landsbyggefonden etablere et sekretariat, der vil tilbyde pilotprojekter hvert fjerde år, som boligforeninger kan ansøge om. Disse pilotprojekter vil blive systematisk overvåget og evalueret, hvilket genererer reel empirisk viden om udviklingen af bæredygtige nabolag for kommende generationer.
Figur 5: Strategi og metode
Modellen viser, hvordan Landsbyggefonden både kan igangsætte konkrete projekter og opnå ny viden fra erfaringer med almennyttigt boligbyggeri.
Hvordan skal det specifikke pilotprojekt skaleres?
Den urbane landbrugsresturant gavner ikke kun fælleskabet indenfor boligforeningen, men aktiverer også Axelborg og skaber en attraktiv destination som fremmer forbindelsen til den omkringliggende by Horsens.
Figur 6: Påvirkning fra region til blok
At forbinde urbane skalaer: Denne figur illustrerer betydningen af projektet på tværs af forskellige urbane skalaer - fra regionen til byen, boligområdet og den enkelte blok. Det viser projektets indvirkning og dets rolle i at fremme forbindelser på forskellige niveauer af byens struktur.
Læs mere om projektet
Klik her for at downloade oplægget og opdag, hvordan projektet kan fremme flergenerationssamfund inden for den almennyttige boligsektor i hele Danmark.
Åben 24 timer i døgnet
Otto Busses Vej 29A
2450 København SV