Udfordringer

Verden omkring os er under stor forandring. Højere levealder, faldende fødselstal, en aldrende befolkning, mindre husstande, flere der flytter til byen. Disse kendetegn driver de demografiske forandringer Europa står overfor – og som følge heraf må vores måder at planlægge byer, og leve i dem, også udvikles.

Urbaniseringen og de demografiske forandringer har en række konsekvenser. 1: For folks mentale sundhed, hvor ét blandt mange problemer er det stigende antal ensomme, på tværs af generationer. 2: For byområder som oplever voksende opsplitning og social ulighed. Og 3: For adgangen til og kvaliteten af velfærdsydelser.

Men disse udfordringer åbner også for en række muligheder, og for nytænkning:

• Det stigende antal aktive ældre repræsenterer en uudnyttet ressource for civilsamfundet og de lokale fællesskaber.
• Nye familiestrukturer og flere ældre borgere skaber behov for nye levemåder og beboelsestyper.
• Når flere mennesker bliver nødt til at deles om mindre plads, viser en mulighed sig for at fremme nye fælles boligfaciliteter.
• En mulighed for at gentænke gængse opfattelser af: Engagement, borgerdeltagelse, servicefunktioner og institutionelle strukturer, med øje for værdier og tænkemåder hos de nye generationer.

Intergenerationelle fællesskaber og boliger

Visionen er, at fremtidens kvarterer vil være præget af intergenerationelle fællesskaber og boliger. "Fremtidens generationskvarterer”-konceptet anerkender den rolle som vidt forskellige mennesker, unge og gamle, kan spille ved at skabe plads til og mulighed for meningsfuldt samvær og gensidig hjælp, som en naturlig del af hverdagen.

Det intergenerationelle koncept viser et fællesskab hvor folk af alle aldre knyttes tættere, gennem samarbejde, samvær og udveksling af tanker. Mange boligområder er i dag allerede multigenerationelle, med flere generationer af beboere i samme område. Men kun få af dem har formået at bygge bro mellem generationerne.

At skabe et intergenerationelt boligkvarter er en fortløbende, langvarig proces som nødvendiggør innovation på alle niveauer, for at kunne udfordre måden hvorpå vi i dag former et samfund. For at vise hvad dette betyder, bliver fire elementer af planlægning fremhævet i konkurrencen:

Et godt sted at bo er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe et godt liv for sig selv og andre. Derfor er anstændige og økonomisk overkommelige boliger centrale for at sikre livskvalitet og en bæredygtig by. Det medvirker til at reducere ulighed og opsplitning af lokalsamfund.

I Danmark bliver økonomisk overkommelige boliger tilbudt af en non-profit almen boligsektor. Modsat offentlige sociale boligbyggerier er den almene boligsektor ikke kun for familier med lav indkomst; den er tilgængelig for alle. Lejerne repræsenterer 180 forskellige nationaliteter, og de befinder sig vidt forskellige steder på det sociale og økonomiske spektrum. Sammenlignet med de gennemsnitlige nationale forhold, er beboerne i den almene boligsektor dog præget af lavere indkomst, højere arbejdsløshed, større psykisk sårbarhed og dårligere sundhed. Den almene boligsektor tilbyder lejligheder, byhuse og enfamilieshuse i storbyerne, i provinsbyer og på landet. Men sektoren indeholder mere end blot boliger. De almene boligområder er lokalsamfund; steder hvor fælles hverdagsliv og samvær er vigtige for at skabe socialt bæredygtige boligkvarterer.

Landsbyggefonden kan betegnes som den danske almene boligsektors fælles opsparingskonto. Landsbyggefonden støtter renoveringer i større målestok, sociale indsatser, tiltag i socialt belastede boligområder, samt huslejeregulering i den eksisterende boligbestand. Læs mere om den almene boligmodel på lbf.dk/om-lbf/

To eksisterende almene boligområder i Danmark er blevet udvalgt som eksempler: Axelborg og Høje Gladsaxe. De skal ses som inspiration og som konkrete eksempler på almene boligområder, mht. størrelse, beliggenhed, beboergrupperinger. Samt tjene til at tydeliggøre de nuværende udfordringer og muligheder som den almene boligsektor i dag står overfor.

Axelborg, Horsens

Axelborg er et alment boligområde opført i 1962-66, beliggende i Horsens, Danmark. Axelborg står over for en større renovering, og ønsker nye og innovative idéer til hvordan de kan bruge denne mulighed til at fremtidssikre boligerne og fællesskabet i området.

Boligbyggeriet består af ti husblokke med 3-8 etager. Med omtrent 603 beboere i 284 lejligheder med 1-4 rum, bliver det gennemsnitlige antal beboere per hushold 2,1. Størstedelen af beboerne er enlige uden børn. 20 af lejlighederne er ungdomsboliger.

Axelborg tager socialt ansvar og huser flere mennesker på overførselsindkomst end resten af kommunen, og bliver derfor støttet via en boligsocial helhedsplan. Projektet støtter blandt andet et kvindenetværk og en jobcafé som hjælper arbejdsløse beboere med deres jobsøgning.

Boligkvarteret og dets omgivelser

Området ligger i den sydvestlige del af Horsens, 1,5 km fra banegården og bymidten. I lokalområdet findes skoler, daginstitutioner og nogle få butikker. En cykelvej, som vil forbinde kvarteret med midtbyen, banegården og universitetet, er på tegnebrættet i samarbejde med kommunen.

På de udendørs arealer kan man se beboernes personlige initiativer og interesser repræsenteret, for eksempel nyttehaver og grillpladser. Der findes et beboerhus som året rundt kan benyttes af de lokale, og af folk fra andre nærliggende almene boligområder.

Axelborg er blevet tildelt økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til den kommende renovering, med det formål at gentænke infrastrukturen og generelt gøre kvarteret mere attraktivt. Projektet sigter efter at give hele området et nyt og indbydende udtryk, som vil fremme oplevelsen af et gæstfrit, åbent sted: forbundet med den omkringliggende by og med Horsens´ centrum.

Et stigende antal ældre borgere

Axelborg har en yngre beboersammensætning end resten af kommunen, med færre end 10% der er over 65 år. Men ifølge befolkningsfremskrivninger for kommunen som et hele, kommer antallet af ældre til at stige eksponentielt i de kommende år, også i Axelborg.

Høje Gladsaxe, Storkøbenhavn

Høje Gladsaxe blev bygget i 1960’erne og var på det tidspunkt de mest moderne og avancerede byggerier opført af præfabrikerede elementer. Dette almene boligbyggeri er et af de vigtigste og mest ikoniske eksempler på modernistisk arkitektur i Danmark. Høje Gladsaxe er blevet valgt til inspiration både på grund af områdets historie, men også på grund af den igangværende strategiske byudvikling; et tæt samarbejde mellem områdets fem almene boligforeninger og kommunen. Samarbejdet sigter efter at udvikle og styrke Høje Gladsaxe som boligkvarter og som et attraktivt sted at bo.

Høje Gladsaxe består fem 15-etagers boligblokke, to 8-etagers blokke og en række lavere bygninger, med samlet omkring 2.000 et- til femværelses lejligheder. I gennemsnit er der 2,1 beboere per hushold, hvoraf størstedelen er enlige uden børn. I gennemsnit har Høje Gladsaxe færre par med børn end beboere i resten af kommunen.

Boligkvarteret og dets umiddelbare omgivelser

Høje Gladsaxe er omkranset af og har mange forskellige faciliteter og institutioner. Den originale idé med Høje Gladsaxe var at skabe et minisamfund, med alle nødvendige faciliteter tilgængelige for alle aldersgrupper. Generelt er beboerne i Høje Gladsaxe meget stolte af området. De sætter særlig pris på den overkommelige husleje, de grønne områder og nærheden til de forskellige faciliteter.

Borgerdeltagelse og civilsamfund

Høje Gladsaxe er kendetegnet ved et aktivt og rigt fællesskab, med mere end 50 lokale aktiviteter og initiativer. Men som det gælder mange aktiviteter og interessefællesskaber, er flere af disse typisk baseret på alder og nationalitet. Det samme gælder beboerdemokratiet, hvor det nogle gange er en kamp at tiltrække de yngre generationer.

Et mangfoldigt kvarter

Der bor omkring 4.000 mennesker i Høje Gladsaxe, med store forskelle i alder, typer af lejemål, kulturel baggrund og generel livssituation. Boligforeningen og kommunen har et fælles strategisk mål om at Høje Gladsaxes beboersammensætning skal afspejle den omkringliggende by. Det forventes at Gladsaxe Kommune og almene boligområder i fremtiden vil have flere ældre medborgere, sammenlignet med det nuværende antal i almene boliger, men det forventes også at der stadig vil være mange familier med børn og teenagere.