Historie
Almene boliger i Danmark – en kort historisk introduktion
Almene boliger udgør ca. 20% af den danske boligmasse. De fleste er opført i løbet af de sidste 100 år med statslig støtte og med et klart mål om at bygge gode, betalelige boliger til alle. Herved blev boligen et centralt område, hvor den danske stat søgte at skabe velfærd – i form af sundhed, medbestemmelse, familieliv og lige adgang til boliger til alle borgere. Selvom målet for den almene boligsektor altid har været at bygge godt, har midlerne dertil forandret sig flere gange i takt med at samfundet, de politiske dagsordener, teknologi og vores egen forståelse af den gode bolig har ændret sig. Den almenes boligbevægelses historie er derfor en historie om at bygge som svar på tidens udfordringer, og at disse udfordringer forandrer sig, og kalder på nye løsninger – også i dag.
Bispehaven in Aarhus, 1976. (Photo by Lars N. Nielsen. Aarhus City Archives)
Betonbyer og Bennys badekar
De modernistiske boligområder, som i dag ofte er udskældte, blev også kritiseret af samtidens populærkultur. Betonbyerne blev brugt som et konkret billede på de meningsløse og funktionalistiske rammer mennesket blev tvunget ind i, i den moderne, kapitalistiske velfærdsstat.
Betonbyerne repræsenterede for kritikerne det modsatte af natur, kultur og det fantasifulde og legende menneske. Hvor tilhængerne havde betonet de rummelige boliger med moderne bekvemmeligheder, som affaldsskakt og vaskemaskine, betonede kritikerne; den sociale armod, vinden mellem højhusene, utrygheden, den grå monotoni og de store slagskygger, som bygningerne kastede. Kontrasterne blev tydeligt illustreret i tegnefilmen Bennys badekar fra 1971 af Jannik Hastrup og Flemming Qvist Møller. En film om drengen Benny, der bor i Høje Gladsaxe og forsvinder i en fantasiverden, for at undslippe den triste grå virkelighed, hvor de voksne ikke lytter til ham.
Elementbyggeriet – et svar på tidens udfordringer
Udvandringen fra land til by, som havde foregået siden begyndelsen af industrialiseringen, skabte mere og mere utålelige boligforhold for arbejderklassen i byerne i begyndelsen af det 20. århundrede.
Efter 2. Verdenskrig nåede boligmanglen et højdepunkt, fordi byggeriet var gået i stå under krigen. Samtidig var der knaphed på byggematerialer og mangel på faglært arbejdskraft.
Ved at bygge med præfabrikerede elementer løste man disse problemer, og montagecirkulæret, som blev vedtaget i 1960, gav økonomiske fordele, hvis man byggede højhuse sat sammen af store, præfabrikerede betonelementer løftet på plads af kæmpekraner i stedet for det møjsommelige murstenstensbyggeri. Med ét slag var det nu muligt at løse mange af tidens problemer ved at opføre nye, moderne og enorme boligområder til den voksende urbane arbejderklasse.
Young couple seeking an apartment in the newly constructed non-profit housing development, Høje Gladsaxe, 1964. (Photo by John Stæhr)
Window peeping in the new apartments in Gellerupparken, 1970. (Photo by Ole Ryolf. Aarhus City Archives)
Betonbyer i en ny tid
De modernistiske almene boligområder blev anlagt for at løse datidens problemer. I dag er der bred enighed om, at der var for store omkostninger forbundet med disse radikale løsninger. Spørgsmålet er: Hvad gør vi nu? Vi hverken kan eller vil rive byerne ned, dels af klimahensyn og dels fordi vi ville mangle alle boligerne, som i dag huser hundrede tusinder af borgere i hele landet.
Det er således en bunden opgave, at vi gentænker og omdanner fortidens betonbyer til nutidens behov og udfordringer. Hvordan brydes monotonien? Hvordan introduceres naturen? Hvordan kan de almene boliger gøres eftertragtede for den brede befolkning? Hvordan kan flere generationer og familieformer rummes? Måske bør vi igen lade os inspirere af Benny i Bennys badekar, ikke til at drømme os væk fra realiteterne og ind i fantasiverden, men til at introducere drømmene og fantasien i realiteternes verden.
Poster from the housing association Fællesorganisationen. From an information campaign run in 1966, with the goal of making the movement more visible. "It´s good to LIVE well" later became a slogan for the housing sector. (Residents´ newsletter, Beboerbladet Boligen, 1.1967)
Hverdagslivet i de almene boligområder
Trivsel og tryghed i moderne omgivelser
De almene boligområders og de enkelte boliger udgør de fysiske rammer om beboernes liv. Da de blev bygget, var det centralt, at boligerne var velindrettede og levede op til de standarder, som befolkningen efterspurgte og som af arkitekter blev anset for at skabe en effektiv hverdag og et godt og trygt familieliv.
Selvom boligområderne er forskellige i størrelse, byggestil og placering, er de alle et resultat af samtidens arkitektoniske strømninger, tekniske udviklinger, boligpolitiske ambitioner og samfundets skiftende idealer for den gode bolig – inde og ude.
”Hvorfor tage til byen, når vi har Høje Gladsaxe Centret?”
Mange af de nye almene boligområder blev anlagt i byernes periferi, adskilt fra industri- og erhvervsområder, hvor de skulle kunne fungere som selvstændige ”byer i byen”. De blev derfor anlagt med butikstorve, skoler og daginstitutioner og områderne blev koblet til byens infrastruktur – alt sammen for at gøre det nemt og bekvemt at opretholde en hverdag.
Man opførte kirker, sportshaller og da butikscentrene kom til Danmark, rykkede de også ind i boligområderne og tilbød beboerne at tage del i den voksende forbrugerkultur.
Fritidsliv og fællesskab
I takt med at befolkningen fik kortere arbejdsdage og mere tid uden for hjemmet, blev fritid en vigtig del af de almene boligbebyggelser. Boligområderne skulle nu danne ramme om beboernes sociale liv igennem uformelle mødesteder, fællesaktiviteter og kulturelle tilbud. Udearealerne blev indrettet med boldbaner, legepladser og opholdsrum, og bebyggelsernes klub- og fælleslokaler blev indtaget af et hav af forskellige klubber og foreninger, hvis aktiviteter man bl.a. kunne læse om i boligområdets beboerblad.
Medbestemmelse og organisering
Beboere i den almene boligsektor har mulighed for at have direkte indflydelse på både driften og økonomien både i deres egen afdeling og i boligselskabet. Det er særligt for den almene boligsektor i Danmark. I løbet af de sidste 75 år er beboernes formelle indflydelse formaliseret og organiseret af flere omgange.
Det er dog kun omkring tredjedel af beboerne, som deltager direkte i det organiserede beboerdemokrati. Muligheden for medbestemmelse og indflydelse i boligområderne begrænser sig ikke dog ikke til de formelle deltagelsesformer. Gennem f.eks. beboeraktiviteter, indlæg i beboerbladene og vedligeholdelsesprojekter, er det også muligt at være med til at forme dagligdagen i boligområdet.
Åben 24 timer i døgnet
Otto Busses Vej 29A
2450 København SV